At være Au Pair er ikke altid en dans på røde roser

Jeg har haft et par dage med alt for lidt søvn, for mange nye ting og indtryk, uvorne unger og for lidt fritid. Det er ikke for sjov når man, i hele processen op til opholdet, hele tiden får at vide, at det vil være hårdt i starten og man nogengange bare har lyst til at give op. I dag kulminerede det hele og jeg havde brug for at snakke med min værtsmor om alt. Inden man tager afsted har man altid en masse forventninger, men forventninger er farlige for når det hele ikke bliver som man troede eller forestillede sig, så er man ekstra forvirret og udkørt når dagen er omme. Det er specielt hårdt i starten fordi man hele tiden er på og har dårlig samvittighed hvis man gemmer sig på sit værelse, eller ikke hjælper til når man hører alle ungerne skrige på en gang, selvom man egentlig har fri. Forhåbentligt bliver det lettere når jeg engang får lov til at køre alene og kender nogen andre jeg kan tilbringe min fritid med. På den måde kan jeg bare "forsvinde" når jeg har fri, og så kan man altså ikke høre når børnene græder og der måske er brug for en hjælpende hånd. Lige nu er det svært at lukke alting ude og være "kold og kynisk" når man har fri. Men det er nogengange nødvendigt for man har brug for sin fritid og tid væk fra både børnene såvel som forældrene. 

Jeg har gået et par dage og tænkt at "det hele nok skal blive bedre" og "sådan her har alle det i starten" osv, så jeg har holdt det hele inde uden at give udtryk for hvordan jeg har haft det. Når familien ikke aner uråd bliver de bare ved med at fylde en med informationer og flere ting hober sig op og det bliver det bestemt ikke bedre af. Måske er man tilbageholden og genert over for at have den samtale med familien og "tænk nu hvis man græder" eller noget. Men mit bedste råd: gør det før det er for sent! Først i dag gik det virkelig op for mig hvor vigtigt det er at snakke med familien når ting ikke udarter sig som man troede de ville, og tro mig når jeg siger, at forældrene hellere end gerne vil snakke om det, for de bekymrer sig altså om en. Det har været ekstra svært med et barn med specielle behov og for at være helt ærlig følte jeg mig ikke velinformeret før jeg matchede med den her familie, hvilket har gået mig meget på. Men der er ingen vej tilbage og jeg må bare tage udfordringen op, med kommunikation med forældrene. Det er vigtigt at man sammen med familien laver sit skema og sørger for at overholde det. Hvis de på nogen måde ændrer det i løbet af ugen og man egentlig ikke er helt okay med det, så sørg for at få det sagt. Det har været nødvendigt for mig, og selvfølgelig får man det til at fungere hvis man husker at kommunikere, ellers går man måske forbi hinanden. Jeg er glad for jeg ikke har haft hjemve oven i (selvom det nok også kommer på et tidspunkt), for så havde jeg helt sikkert siddet i et fly på vej hjem nu - og ja, så svært har det altså været til tider. 

Efter jeg har haft en samtale med min værtsmor tror jeg vi har lettere ved at samarbejde og forhåbentlig kan hun også hurtigere fornemme hvis noget ikke er helt let for mig. Der er nogle emner vi skal arbejde på at forbedre med hensyn til mit arbejde men jeg er optimistisk i troen om at det nok skal blive bedre. Men for at være helt ærlig: så er det at være Au Pair ikke perfekt. Og det bliver det heller ikke, det har jeg forstået nu. Men det bliver en god oplevelse på flere forskellige måder og jeg har tænkt mig at udnytte det til fulde. Hvis der skulle sidde nogen derude der overvejer at blive Au Pair og føler sig en smule skræmt, så har det ikke været min hensigt. Det har været min hensigt at informere om, at det hele ikke er en dans på røde roser, som titlen siger, men langt de fleste ting er positive. Det er bare med at tage de negative ting op, så de ikke pludselig kommer i overtal. Intet Au Pair ophold er ens og jeg kan ikke sidde og give jer en udpenslet lektion i det at være Au Pair, men jeg kan fortælle jer noget generelt. Det har jeg gjort og jeg håber i vil tænke over det hvis i nogensinde kommer til at sidde i den situation som jeg har været i.

Måske har det her været et laaangt og kedeligt indlæg, men det var vigtigt for mig som person at kunne give andre indsigt i livet som Au Pair og ikke mindst fortælle hvordan jeg har det. 

Håber i andre har det godt, og jeg beder om at i sender en dosis positiv energi i min retning! :-)

Kram..